Se nyhedsbrevet online i en browser - klik her

Farum Lystfiskerforening

Maj 2015

www.farumlf.dk   ●   info@farumlf.dk

FARUM LYSTFISKERFORENING AFHOLDER
GEDDE-PREMIERE PÅ FARUM SØ


Fredag den 1. maj 2015 kl. 0630-1200


Mødested: klubhuset "Fiskerhytten" ved Farum Sø
Farumgårds Allé 32, 3520  Farum



Der hersker altid travlhed på broen inden konkurrencestart!


Program

Kl. 0630: FISKERHYTTEN åbner og byder på en kop kaffe. Ingen morgenbrød!

Kl. 0630: Lodtrækningen om bådene starter.

Deltagergebyr : Seniorer kr. 10,- / juniorer kr. 5.-

Kl. 0700: Gedde-premieren starter.

Kl. 1200: Gedde-premieren slutter og bådene skal være ved broen.

Herefter rengøring og oprydning af både og grejer.

Kl. 1230: Slutindvejning finder sted. Herefter uddeling af præmier.

Der er ikke dam i alle både, medbring derfor opbevaring til agn og gedder. Foreningen har et antal keepsacks, som kan lånes på dagen.

Der må anvendes ekkolod, valgfrit antal stænger og valgfrie agn. Alle regler for sejlads og fiskeri på Farum Sø skal overholdes.

Fra kl. 0800 til kl. 1100 kan der indvejes på en dommerbåd på søen. Gedderne vil herefter straks kunne genudsættes.

Der er vandrepokaler til største senior- og junior-gedde. Der er præmier til de 5 største gedder.

Bestyrelsen ønsker medlemmerne stram line.


Gedde-revirerne afsøges i en af Farum Lystfiskerforenings fine fiskemaskiner


Præmier

Seniorer og juniorer konkurrerer i fællesskab om 5 præmier for største fisk.

Hver deltager kan højst vinde én præmie. (Har for eksempel samme fisker fanget tredjestørste, fjerdestørste og femtestørste fisk, får pågældende præmie for den største fisk, og et glas for hver af de næste fisk, og det bliver i stedet 6. og 7. største fisk der præmieres).
Så husk at indveje fisk også selv om man synes, at de er for små til at vinde præmie.

Første præmie er et gavekort på kr. 1.000

Anden præmie er et gavekort på kr. 800

Tredje præmie er et gavekort på kr. 600

Fjerde præmie er et gavekort på kr. 400

Femte præmie er et gavekort på kr. 200

Der uddeles vandrepokal til største senior- og største juniorgedde. Sidste års vindere modtager et glas, når pokalerne gives videre.

Husk derfor at indsende din egen individuelle fangstrapport fra dagens fangster til hjemmesiden via mailen: info@farumlf.dk - så er du med til at skabe opmærksomhed om Farum Lystfiskerforening samtidig med, at du har et lod i den høje hat næste gang vi trækker lod om endnu et 1000-kroners gavekort!

[Til top]